top of page

HUDKLINIKKEN KALUNDBORG

Information

Henvisning
​For at kunne bestille tid hos hudlægen skal man have en elektronisk henvisning fra egen læge, og henvisningen skal være udstedt inden for de sidste 6 måneder.

 

Du skal således først kontakte din alment praktiserende læge om dit hudproblem. Din egen læge tager så stilling til, om du skal henvises til hudlægen.

 

Hvis der er behov for konsultation hos hudlægen, sender lægen en elektronisk henvisning. Så snart vi kan se denne henv​isning på computeren, kan du ringe til os og bestille tid.

Dette gælder dog ikke patienter, der er medlem af sygesikringsgruppe II – disse patienter kan henvende sig direkte uden forudgående henvisning.

Alle patienter kan kontakte den speciallæge, de ønsker, idet der er frit speciallægevalg i Danmark.

Hvis man får tid hos en anden speciallæge før fremmøde, skal man ringe afbud til den første speciallæge, man har aftalt tid hos. Henvisningen kan så viderestilles til den nye speciallæge. Når man har været til den første konsultation hos speciallægen, kan henvisningen ikke anvendes hos andre speciallæger.​​

 

En henvisning er normalt gyldig til 8 konsultationer hos speciallægen. Hvis det vurderes, at patienten har brug for yderligere konsultationer, skal patientens egen læge forny henvisningen.

Hvis det er mere end 6 måneder siden, at du sidst var hos hudlægen, skal din egen læge også forny henvisningen. ​

Hvis du får en ny hudlidelse, skal du også have en ny henvisning, uanset om en tidligere henvisning stadig er gyldig.

Akut tid
Hvis der opstår behov for en akut konsultation hos hudlægen, kan ens egen læge kontakte hudklinikken og aftale en tid. Man kan ikke selv bestille en akut tid.

 

Afbud
Hvis du bliver forhindret i at møde op til aftalt tid, bedes du melde afbud så hurtigt som muligt. Afbud meldes på tlf. 59514900 eller på mailadressen sekr@hudklinikkenkalundborg.dk.

​​

Påmindelse
Du modtager en SMS-påmindelse om din konsultation hos os dagen før den aftalte tid.

Inden første besøg
Husk venligst at medbringe alle cremer, du smører dig med, og al den medicin, du tager, eller en liste over det. Det gælder både lægeordineret medicin, håndkøbsmedicin og naturpræparater. Hvis du har kendt eksem, er det desuden vigtigt, at du medbringer kosmetik, fugtighedscremer og afrensningsprodukter, da det kan give vigtig information om mulig allergi. Husk også at medbringe eventuelle tabletter, cremer eller salver, som din egen læge har ordineret for det aktuelle hudproblem.

 

Ventetid
Vi prøver at undgå, at der bliver væsentlig ventetid ved dit besøg i Hudklinikken Kalundborg.
Alligevel kan vi af forskellige årsager blive forsinkede, og det håber vi på din forståelse for.

 

Hjemmebesøg
Vi kan desværre ikke tilbyde hjemmebesøg.

Bemærk venligst, at klinikken holder middagslukket kl. 12.00 – 13.00.

 

 

 

Se klinikkens Privatlivspolitik her 

Forefindes i papirform i klinikken.

Akkreditering

Klinikken er akkrediteret i 2018 og i 2021

Tilsynsrapport

Ifølge lov nr. 607 af 14. juni 2011 om ændring af sundhedsloven (Registrering af og tilsyn med visse private sygehuse, klinikker og praksis), er Sundhedsstyrelsen bemyndiget til at fastsætte regler om registrering af behandlingssteder, hvor der udføres privat lægelig virksomhed, og til at føre tilsyn med de registrerede behandlingssteder.

Se tilsynsrapporter:   2014                          2019              

bottom of page