HUDKLINIKKEN KALUNDBORG
HUDKLINIKKEN KALUNDBORG
Psoriasis
Hvad er psoriasis?
I psoriasishud deler overhuden sig ca. syv gange hurtigere end normalt. Det betyder, at der ikke dannes et normalt, tæt hornlag, men i stedet ses en kraftig skældannelse.
Psoriasis findes i en række former. Den almindelige form viser sig med rød, fortykket hud, der er dækket af tykke, hvidlige skæl. Knæ og albuer rammes hos de fleste.
Hvad forværrer psoriasis?
Krads, gnidning eller svære solforbrændinger kan forværre psoriasis på de angrebne hudområder. Halsbetændelse og lignende kan også forværre tilstanden, ligesom alkoholindtagelse og stress. Det er typisk, at sygdommen forværres om vinteren, men bedres om sommeren, hvor luftfugtigheden stiger, og huden får sollys.
Behandling
Alle psoriasisudbrud kan behandles, men psoriasis kan ikke helbredes. Sygdommen varierer, så den enkelte patient skal ofte have forskellige behandlinger på forskellige tidspunkter. Man skelner mellem smørebehandling, lysbehandling og tabletbehandling.
Husk:
Psoriasis smitter ikke.