HUDKLINIKKEN KALUNDBORG
HUDKLINIKKEN KALUNDBORG
Neglesvamp
Hvad er neglesvamp?
Fodsvampeinfektion, som også er det, der giver neglesvamp, er en af de hyppigste infektionssygdomme. Cirka 5% af befolkningen i Vesten får fodsvamp, og blandt atleter kan det være helt op til 80%. En af grundene til dette er, at de svampe, som er årsag til fod- og neglesvamp, trives bedst i fugtige miljøer som svømmehaller og omklædningsrum. Gennemfugtig hud angribes også lettere af svamp.
Symptomer
Svampen vokser langsomt og giver ofte kun lette symptomer i begyndelsen. Efterhånden bliver neglen dog misfarvet og fortykket, den sprækker og begynder eventuelt også at løsne sig. Der kan opstå bakterieinfektioner, og man kan få problemer med, at det gør ondt.
Behandling
De fleste, der får neglesvamp, gør ikke noget ved det. Men neglesvamp kan behandles. En svampeprøve tages fra neglen for at sikre, at der er tale om svamp, og behandling kan foregå med tabletter eller medicinsk neglelak.