top of page

Se prisliste hér 

Hvad er permanent hårfjernelse?

I hudklinikken anvendes IPL – Intense Pulsed Light, som er en laser til permanent hårfjernelse. Laseren virker ved at udsende lysenergi, som omdannes til varme og passerer ned gennem huden og den mørke farve (pigmentet) i hårstrået til hårsækken, som herved destrueres efter gentagende behandlinger. Da varmen ledes gennem pigment, virker IPL-teknikken ikke på lyse eller grå hår. Har man meget mørk hud, er effekten af behandlingen mindre god end på lys hud.

Hvilken effekt kan forventes?

Det kan forventes, at 70-90 % af hårene svinder efter 4–6 behandlinger.
Begrebet permanent hårfjernelse betegner således det faktum, at det enkelte behandlede hår fjernes permanent. Der kan dog efterfølgende, oftest efter flere år, indtræde en vis grad af nyvækst, hvorfor gentagelse med 1–2 behandlinger kan blive nødvendig.

De tilbagevendende hår vil dog oftest være tyndere og lysere end de oprindelige.

Hvis der er bagvedliggende hormonelle sygdomme vil der ofte være behov for flere (10-12) behandlinger og det kan det være nødvendigt  og også her kan det blive nødvendigt at gentage behandlingen efter en periode grundet ny hårvækst.

Bivirkninger

Lige efter behandlingen vil der være let rødme og svie i  huden. Faktorer som yderligere kan indvirke på dette er hudtype, idet mere pigment i huden vil øge denne bivirkning. Lokalisation af og størrelse af det behandlede område har også betydning.

(se iøvrigt patientinformation nedenfor)

 

Medicin og IPL behandling

Visse typer medicin gør huden mere lys følsom fx. tetracyklin og isotretinoin, og IPL behandling udføres således ikke, mens du behandles med disse medikamenter.

Du vil således altid før påbegyndelse af behandling blive spurgt om medicin forbrug.

Bestil tid til kosmetisk konsultation eller behandling via online-booking hér 

IPL behandling af uønsket hårvækst

Du er velkommen til at se åbningstiderne ved at gå ind på vores online-booking

bottom of page