top of page

HUDKLINIKKEN KALUNDBORG

Børnesår

Hvad er børnesår?
Børnesår er en infektion med bakterier i de øverste lag af huden.
Det viser sig oftest i ansigtet på huden omkring næse og mund.

Det starter med en rød plet, som kort tid efter bliver til et væskende sår, som danner skorper. Undertiden ser man blæredannelse, og det er almindeligt at få hævede lymfeknuder, men sjældent feber eller sygdomsfølelse.

Både sårskorper og væske indeholder millioner af bakterier, og derfor er børnesår meget smitsomt. Der kan nemt udbryde små epidemier af børnesår i vuggestuer og børnehaver, især om sommeren, fordi varm og fugtig hud fremmer smitten.
Trods navnet kan voksne også godt få børnesår, men det er især små børn, der er udsatte.

Hvordan behandles børnesår?
Sårene skal smøres med antibiotika-creme, som man får på recept hos lægen. Når cremen har blødgjort sårskorperne, er det vigtigt at fjerne dem, da de indeholder bakterier.
Hvis sårene er store eller mange, kan det være nødvendigt at få antibiotika i form af tabletter eller mikstur.

Hvordan undgår man at smitte?
Barnet skal holdes hjemme fra institutionen, til såret er tørret ind og skorperne faldet af.
Sørg for, at alle i familien hyppigt vasker hænder.
Vask legetøj, borde og andre overflader med sæbevand.
Brug rene håndklæder og vaskeklude, hver gang barnet skal vaskes, og undgå, at andre familiemedlemmer bruger de samme.

Ventetid

Der er i øjeblikket op til 20 ugers ventetid

Telefon:

Fax:

 

Email:

59514900

69551392

 

sekr@hudklinikkenkalundborg.dk

​kl. 08.00 - 16.00
kl. 09.00 - 15.00
kl. 09.00 - 18.00
kl. 10.00 - 15.00
Lukket

mandag:

tirsdag:

onsdag:

torsdag:

fredag:

Telefontider:

 

Mandag til Torsdag: kl. 09.00-11.00

Fredag: Lukket

bottom of page